Har du også gavekort liggende, der samler støv? Vi har kigget på reglerne.

19. maj 2025

Har du styr på dine gavekort og tilgodebeviser?



Har du et gavekort liggende i skuffen, som du egentlig havde tænkt dig at bruge... forrige år? Bare rolig, du er ikke alene. Rigtig mange af os har gode intentioner – men glemmer dem i en kuvert.

Men fortvivl ej! Her får du overblikket over, hvad du faktisk har ret til, så du ikke går glip af dine penge.


Hvad er forskellen på et gavekort og et tilgodebevis?


Et gavekort er typisk noget, du har fået som gave – måske til Matas, Magasin eller en lokal café.


Et tilgodebevis får du, hvis du har returneret en vare i en butik, og de ikke refunderer pengene, men i stedet giver dig en "kredit" i form af et bevis.


De ligner hinanden, men der er forskel på, hvordan reglerne fungerer.


Hvor længe gælder de?

Gavekort har som udgangspunkt en gyldighed på 3 år, medmindre der står noget andet på kortet (f.eks. "gyldigt i 12 måneder").


Men – og her kommer et vigtigt men – kortere gyldighed skal kunne
begrundes. F.eks. hvis det er til en oplevelse eller et arrangement, som kun findes en bestemt periode.


Tilgodebeviser har også 3 års gyldighed, hvis ikke andet er aftalt. Men har du fået det mundtligt, gælder beviset stadig – det er butikkens ansvar at dokumentere andet.


Må butikken nægte at indløse det?

Niks! Har du et gyldigt bevis, skal butikken tage det – også selvom varen er steget lidt i pris. De må dog ikke udbetale pengene, medmindre det står på beviset.

Enkelte gavekort er dog personlige eller kun gyldige i bestemte afdelinger – så tjek det med småt.


Et lille tip fra os:

Skriv udløbsdatoen direkte på kortet med kuglepen, og hæng det op på køleskabet. Så glemmer du det ikke i skuffen. (Og nej, vi dømmer ikke – vi gør det også selv 😉)


Vil du have pengene udbetalt fra et gavekort?

Vidste du, at du faktisk kan få pengene udbetalt fra dit gavekort eller værdibevis? Det gælder hele gyldighedsperioden – og faktisk helt op til et år, efter at det er udløbet. Du får det beløb, der står på kortet, uanset om der står noget andet i reglerne eller på selve kortet. Kvitteringen kan du roligt lade blive i skuffen – selve gavekortet er nok.


Hvis butikken ikke vil udbetale pengene, så kan du vise dem denne side fra Forbrugerombudsmanden.


Selvom de skriver på hjemmesiden eller kortet at de ikke udbetaler pengene, så gælder reglen stadigvæk.


Hvis de vil tage et gebyr, er der bestemte regler

Inden udløbsdatoen må butikken godt tage et gebyr for at udbetale pengene, men kun hvis det tydeligt står i aftalen. Når kortet er udløbet (og i op til et år efter), må de ikke tage noget gebyr.


Efter det første år har du som udgangspunkt ikke krav på pengene, men hvis butikken alligevel gerne vil hjælpe, må de kun tage et gebyr, hvis det er aftalt på forhånd – og det skal være rimeligt. Gebyret må altså aldrig overstige butikkens egne faktiske omkostninger.

Af Anita Konge 15. september 2026
Mangler du idéer til efterårsaktiviteter? Få inspiration til skønne aktiviteter - fra friske udflugter i naturen til hyggelige indendørs aktiviteter.
29. august 2026
Overvejer du en udespa? Få ærlige råd om valg, drift og vedligeholdelse – og find den model der passer til dig og din have hele året rundt.
25. august 2026
Oplever du, at nogle af hverdagens helt almindelige gøremål kræver lidt mere energi end tidligere? Så er der heldigvis masser af muligheder for at gøre tingene lettere. Hjælpemidler behøver hverken være store, besværlige eller få hjemmet til at ligne en hospitalsstue. Tværtimod findes der i dag et væld af enkle og smarte løsninger, som kan gøre hverdagen mere tryg, komfortabel og overskuelig. De rette hjælpemidler kan give dig mere overskud til det, der betyder noget - og gøre det lettere at bevare din frihed og selvstændighed i hverdagen. Den teknologiske udvikling har desuden åbnet for helt nye muligheder. Fra robotstøvsugere og automatisk lys til faldsensorer og elektroniske dørlåse. I denne artikel ser vi nærmere på både de klassiske hjælpemidler og nogle af de nyere teknologiske løsninger. Du får også gode råd til, hvordan du finder frem til netop de løsninger, der giver mening i din hverdag. Mere energi til det, du helst vil bruge tiden på Et godt hjælpemiddel handler i bund og grund om at gøre hverdagen lidt nemmere. Hvis støvsugningen, trappen, indkøbsturen eller de daglige rutiner på badeværelset er begyndt at kræve mere energi, kan den rette løsning gøre en mærkbar forskel. Og den energi, du sparer på de praktiske gøremål, kan du i stedet bruge på noget, du har mere lyst til: tid med familie og venner, en tur ud af huset, dine interesser – eller bare en god stund med kaffe og avisen. Det handler med andre ord ikke om at kunne mindre. Det handler om at gøre tingene på en smartere måde. Små ændringer kan gøre en stor forskel Mange forestiller sig, at hjælpemidler i hjemmet nødvendigvis kræver store ombygninger. Sådan er det heldigvis langt fra altid. Et ekstra håndtag i badeværelset, bedre belysning på gangen eller en skridsikker måtte kan være små ændringer, som gør en overraskende stor forskel i hverdagen. Og er behovet større, findes der også løsninger som eksempelvis en stolelift, der kan gøre det muligt fortsat at bruge hele boligen uden at skulle bekymre sig om trapperne. Moderne hjælpemidler er samtidig blevet langt mere diskrete. Mange produkter er i dag udviklet med både funktion og design for øje og kan derfor passe naturligt ind i et almindeligt hjem. Hvordan du ved, hvilke hjælpemidler der er de rette for dig Det store udvalg kan gøre det svært at vide, hvor man skal begynde. Et godt sted at starte er faktisk ikke med selve produktet – men med din hverdag. Spørg dig selv: Hvilke ting er blevet mere besværlige end tidligere? Hvornår bruger jeg mere energi, end jeg egentlig har lyst til? Er der situationer, hvor jeg føler mig mindre sikker eller tryg? Hvad ville gøre det lettere for mig at klare tingene selv? Det er typisk dér, du får mest glæde af at sætte ind. Du kan også have stor gavn af at tale med eksempelvis en ergoterapeut eller en anden fagperson. De kan hjælpe med at vurdere dit behov og pege på løsninger, du måske ikke selv havde tænkt på.
13. august 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få enkle råd om udtræk, frihøjde og koldstart – og find den vandhane der gør hverdagen i køkkenet lidt nemmere.
Ældre dame ligger på solseng og kigger bekymret på sin telefon
Af Anita Konge 15. juni 2026
Sommeren er højsæson for falske mails og svindel-sms’er. Få gode råd til at spotte svindlerne i indbakken og hvad du skal gøre, hvis du er faldet i.
10. juni 2026
Er din radiator kold øverst eller varmer ujævnt? Få enkle råd om typer, tilbehør og vedligeholdelse – og find den løsning der passer til dit hjem.
1. juni 2026
Skal du skifte køkkenarmatur? Få enkle råd om typer, funktioner og priser – og find det armatur, der er nemt at bruge i hverdagen.
22. maj 2026
Skal du have nyt toilet? Få enkle råd om typer, komforthøjde og nem rengøring – og find den løsning der gør hverdagen lidt lettere derhjemme.
Seniorer de hygger i seniorbolig
Af Anita Konge 15. maj 2026
Er dit hus blevet en byrde? Læs de 7 tegn på, at det er tid til en seniorbolig. Få styr på priser, regler og forskellen på en senior- og ældrebolig her.
Elcykel til seniorer | Guide til valg af den rigtige elcykel
Af Anita Konge 14. april 2026
Drømmer du om mere frihed? Få vores guide til valg af elcykel til seniorer, hvad du skal tjekke før køb, og hvordan den styrker både dit helbred og din livsglæde.