Sommer er højsæson for svindel: Sådan spotter du de falske beskeder
Sommerferien står for døren. Det er tid til jordbær med fløde, kolde drikke på terrassen og måske en lille sviptur til sydens sol. Vi slapper af, shopper lidt ekstra og lader måske Dankortet gløde lidt mere end normalt i feriens tegn.
Men desværre holder de digitale svindlere ikke sommerferie. Tværtimod. De ved udemærket godt, at vi ofte er lidt mere afslappede i ferieperioden, og når vi for alvor sænker skuldrene, kan vi også nemt komme til at sænke paraderne.
Derfor er sommeren højsæson for falske sms’er og mails. Svindlerne forsøger at lokke dig til at trykke på links, sende penge eller aflevere personlige oplysninger, mens du står med den ene fod i swimmingpoolen. Beskederne kan være svære at gennemskue. De ligner ofte noget, der kommer fra PostNord, banken, Skattestyrelsen, MitID, politiet eller et rejseselskab, men på den anden side af skærmen gemmer der sig en digital lommetyv.
Men hvordan skelner du de falske beskeder fra de ægte? Og hvad gør du, hvis du alligevel er røget i fælden? Læs videre og få gode råd til at spotte svindlerne i indbakken.
De spiller på din travlhed (og din gode opdragelse)
Mange svindelbeskeder – også kaldet phishing (fordi de bogstaveligt talt fisker efter dine data) – lander i indbakken i det helt rigtige øjeblik. Svindlerne satser på, at du handler hurtigt, når du for eksempel:
- venter på en pakke
- lige har bestilt en rejse sydpå
- får besked om en betaling
- bruger MitID eller netbank
- modtager beskeder om levering, gebyrer eller told
- får tilbud om billige ferieophold eller rejser
En falsk sms eller mail kan lyde helt uskyldig. Der kan for eksempel stå: “Din pakke mangler 12 kroner i porto”, “Bekræft din booking inden 2 timer” eller “Din konto bliver spærret”.
Fælles for mange falske beskeder er, at de forsøger at piske en stemning op. De vil have dig til at panikke en lille smule, så du glemmer den sunde fornuft. Borger.dk minder os om, at hvis en besked råber "HURTIGT!", skal du i virkeligheden gøre det stik modsatte: trække vejret dybt og tage en tår kaffe.
Typiske svindel-sms’er og falske mails i ferieperioden
Svindlerne tilpasser ofte deres beskeder efter sæsonen. Om sommeren er der især nogle typer beskeder, du bør kigge efter med ekstra kritiske briller:
- De falske pakkebeskeder: "PostNord" påstår, at din pakke sidder fast i tolden. De beder om et mikroskopisk beløb – f.eks. 12,50 kr. Det virker så billigt, at man tænker: "Skidt pyt, jeg betaler." Men det er ikke de 12 kroner, de vil have; det er dine kortoplysninger.
- Det "for gode" rejsetilbud: En luksusvilla i Sydspanien til 300 kr. pr. nat? Hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det som regel, fordi det er løgn.
- Hov-der-er-fejl-i-din-booking: Du får en svindel-sms om, at din hotelbooking bliver aflyst, hvis du ikke klikker på et link NU. Gå altid uden om linket og tjek din profil direkte hos rejseselskabet på deres egen app eller hjemmeside.
- Banken og MitID "brænder": Sms’er, der påstår, at dit MitID er spærret. Husk nu: Hverken banken, politiet eller MitID kunne drømme om at bede dig om koder eller CPR-nummer via en sms eller mail.
5 tegn på, at du har en svindler i indbakken
Du behøver ikke være it-ekspert for at opdage en falsk mail eller svindel-sms. Ofte handler det om at stoppe op og se på beskeden med sunde, kritiske øjne. Her er fem tegn på, at du har en svinder i din indbakke:
1. Du bliver bedt om at handle med det samme
Hvis beskeden bruger ord som "AKUT", "STRAKS" eller "SIDSTE CHANCE", så er det svindlerens måde at stresse dig på. Reelle virksomheder og myndigheder giver dig altid god tid til at reagere.
2. Du bliver bedt om at klikke på et link
Svindlere elsker links. Hvis du trykker, lander du på en hjemmeside, der ligner din bank på en prik, men det er et fupnummer.
Tommelfingerregel: Lad være med at klikke. Skriv i stedet selv bankens adresse (f.eks. danskebank.dk) i din browser.
3. Afsenderen virker bekendt, men beskeden føles forkert
En besked kan godt se ud til at komme fra en troværdig afsender og stadig være fup. Svindlere kan få beskeder til at ligne noget, der kommer fra for eksempel en bank, en pakkedistributør eller MitID. Spørg dig selv:
- Har jeg overhovedet ventet denne besked?
- Giver indholdet mening for mig lige nu?
- Ville afsenderen normalt bede mig om det her?
Hvis noget føles bare det mindste forkert, er det altid bedre at tjekke en ekstra gang.
4. Du bliver bedt om personlige oplysninger
Du skal være meget forsigtig, hvis du bliver bedt om at oplyse CPR-nummer, kortoplysninger, adgangskoder eller MitID-oplysninger via sms, mail eller telefon.
Hverken offentlige myndigheder eller reelle private virksomheder vil nogensinde uopfordret bede om dine MitID-oplysninger over nettet eller telefonen.
5. Sproget halter
Mange falske mails og sms’er er blevet mere professionelle end tidligere, men sjove stavefejl, mærkelige formuleringer eller underlige links kan stadig afsløre svindlen. Mange udenlandske svindlere bruger nemlig automatiske oversættelsesprogrammer.
Hvis sproget minder om noget fra en dårlig maskinoversættelse, eller hvis tonen virker unaturligt dramatisk og truende, så slet beskeden.
Hvis du er i tvivl: Spørg en ven eller tag en tænkepause
Det absolut bedste råd mod digital svindel er faktisk ganske gratis og helt analogt: Gør ingenting lige med det samme.
Slet beskeden, hvis du ved, det er fup. Og hvis du er i tvivl, så ring til dit barnebarn, naboen eller en god ven og sig: "Prøv at høre, hvad jeg lige har fået af besked – lyder det ikke mærkeligt?" To par øjne ser nu engang bedre end ét.
Tip: Du kan hente den gratis app Mit digitale selvforsvar (udviklet af Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden). Den holder øje med de nyeste fupnumre for dig og giver besked, når der er nye uvaner i omløb.
Hvad gør du, hvis du er røget i fælden?
Hvis du alligevel kom til at trykke på et link i en falsk mail og indtaste dine oplysninger, skal du absolut ikke skamme dig. Svindlerne er top-professionelle, og det sker for selv den bedste. Det vigtigste er blot, at du reagerer hurtigt:
- Kontakt din bank med det samme, hvis du har oplyst kort- eller kontooplysninger.
- Spær dit kort, hvis der er risiko for misbrug.
- Skift adgangskoder, hvis du har indtastet dem på en mistænkelig side.
- Kontakt MitID Support, hvis du har mistanke om, at dit MitID er blevet misbrugt. MitID anbefaler, at du får dit MitID spærret hurtigst muligt.
- Anmeld svindlen til politiet, hvis du har mistet penge eller fået misbrugt dine oplysninger.
En god tommelfingerregel
Når du får en besked, der beder dig trykke, betale eller logge ind, så stop op og spørg dig selv:
“Har jeg selv bedt om denne besked, og giver den mening lige nu?”
Hvis svaret er nej, eller hvis du er det mindste i tvivl, så lad være med at klikke. Gå selv ind på den officielle hjemmeside, brug en app du allerede har installeret, eller ring til afsenderen på et nummer, du selv finder frem.
Sommeren skal bruges på kolde is, gode bøger og hyggelige stunder med familien – ikke på bekymringer om falske beskeder. Heldigvis kan du komme langt med sund skepsis, lidt tålmodighed og en fast regel om aldrig at dele personlige oplysninger via links i sms’er og mails.
Del endelig disse råd over havehegnet eller ved kaffebordet. Jo mere vi taler om det, jo sværere får svindlerne det.
Kilder:
https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/digitale-trusler/spot-falske-e-mails--beskeder-og-opkald
https://www.mitid.dk/sikkerhed/phishing/falske-mails-og-sms/?language=da-dk
https://www.sikkerdigital.dk/borger/digital-svindel/falske-mails-beskeder-og-opkald
