Forårsklargøring af haven: Hvad skal du ordne allerede i marts?

23. marts 2026

Foråret titter frem, og når de første vintergækker, erantis og krokus bryder gennem, vokser lysten til at få jord under neglene. Men i haven er timing alt. Starter du for tidligt, risikerer du at skade de sarte nye skud, mens en for sen start kan give ukrudtet overtaget.


Midt i marts er jorden ved at vågne, og det er det perfekte tidspunkt at tage hul på en grundig forårsklargøring – så længe du har is i maven og ved, hvilke opgaver der skal klares nu, og hvilke der kræver tålmodighed.


Her er din køreplan til en sund have og en glad krop i den kommende tid.


Det skal du gøre nu


Når vi rammer midten af marts, handler det om at rydde op og gøre klar til vækstsæsonen, uden at blotte planterne for meget.

  • Ryd op og skab overblik: Riv plænen for vinterens nedfaldne grene og blade, og få styr på dine redskaber. Haven er et meget rarere sted at være, når der er ryddet op og pænt. Sæt et par stole ud, så de er klar til de første solstråler.
  • Klip stauder og prydegræsser ned: Tørre blade og frøstande skal væk nu, så der bliver lys til den nye vækst. Klip så tæt på jorden, som du kan komme til, men pas på ikke at skade de friske skud, der allerede er på vej op.
  • Tag ukrudtet i opløbet: Meget ukrudt begynder at gro før havens andre planter. Da rødderne ikke er så store endnu, er det let at få op nu, hvor jorden er blød. Det, du luger væk nu, sparer dig for meget arbejde senere på sommeren.
  • Vask og skrub drivhuset: Drivhuset skal gøres klar, før sæsonen starter for alvor. Skrub glasset indvendigt med en børste og lunt sæbevand (brug gerne brun sæbe) for at fjerne sygdomme og skadedyr, der har overvintret i hjørnerne.


Det skal du vente lidt med endnu


Selvom havecentrene bugner, så vent med at plante de sarte sommerblomster ud i krukkerne. Hold dig til stedmoderblomster, forsythia og løgplanter, der kan tåle en let frostnat. De mere sarte planter skal først ud, når vi er på den anden side af april.

Beskæring af roser: Hvornår og hvordan?


Et af de største spørgsmål ved havearbejde i marts handler om de populære roser. Selvom forårssolen lokker, er det her, du skal have tålmodighed.


Hvornår beskæring af roser præcis skal finde sted, afhænger af vejret, men mange haveejere sværger til huskereglen: "Roserne klippes på Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april". Da vi har fået mildere vintre, kan man ofte starte lidt tidligere, men vent indtil risikoen for hård nattefrost er minimal.


Når du går i gang, så husk at bruge en skarp saks og klippe ned til et sundt, udadvendt skud. Det giver luft i busken og forebygger sygdomme.

To seniorer er i haven og planter blomster til foråret

Pas på kroppen med ergonomiske haveredskaber


Havearbejde kan mærkes i kroppen dagen efter, især her i starten af sæsonen. For at undgå ondt i ryggen og ømme led, er det vigtigt at tænke på din arbejdsstilling:

  • Husk knæpuder til havearbejde: Den kolde jord kan trække varmen ud af dine led på få minutter. Gode knæpuder eller en knælebænk er uundværlige, når du sidder og fjerner ukrudt eller klipper stauder ned.
  • Brug ergonomiske haveredskaber: Vælg værktøj, der ligger godt i hånden, og gerne sakse med gear-udveksling. Det mindsker belastningen i dine fingre og håndled markant.
  • Variér dit arbejde: Brug 20 minutter på at beskære, så 20 minutter på at luge, og tag så en velfortjent kaffepause i læ for vinden. Haven skal være en nydelse, ikke en straf.



Er din have klar til foråret?


Vi håber, denne guide har givet dig svar på, hvornår gør man haven forårsklar, og hvordan du griber det an. Husk, at det vigtigste ved seniorlivet i haven er nydelsen og den friske luft, så lad vær at overanstreng dig selv. Hør eventuelt venner og familie, om de er klar på en havedag, eller hyr en gartner, hvis opgaven er for uoverskuelig. 


God arbejdslyst!


Af Anita Konge 15. september 2026
Mangler du idéer til efterårsaktiviteter? Få inspiration til skønne aktiviteter - fra friske udflugter i naturen til hyggelige indendørs aktiviteter.
29. august 2026
Overvejer du en udespa? Få ærlige råd om valg, drift og vedligeholdelse – og find den model der passer til dig og din have hele året rundt.
25. august 2026
Oplever du, at nogle af hverdagens helt almindelige gøremål kræver lidt mere energi end tidligere? Så er der heldigvis masser af muligheder for at gøre tingene lettere. Hjælpemidler behøver hverken være store, besværlige eller få hjemmet til at ligne en hospitalsstue. Tværtimod findes der i dag et væld af enkle og smarte løsninger, som kan gøre hverdagen mere tryg, komfortabel og overskuelig. De rette hjælpemidler kan give dig mere overskud til det, der betyder noget - og gøre det lettere at bevare din frihed og selvstændighed i hverdagen. Den teknologiske udvikling har desuden åbnet for helt nye muligheder. Fra robotstøvsugere og automatisk lys til faldsensorer og elektroniske dørlåse. I denne artikel ser vi nærmere på både de klassiske hjælpemidler og nogle af de nyere teknologiske løsninger. Du får også gode råd til, hvordan du finder frem til netop de løsninger, der giver mening i din hverdag. Mere energi til det, du helst vil bruge tiden på Et godt hjælpemiddel handler i bund og grund om at gøre hverdagen lidt nemmere. Hvis støvsugningen, trappen, indkøbsturen eller de daglige rutiner på badeværelset er begyndt at kræve mere energi, kan den rette løsning gøre en mærkbar forskel. Og den energi, du sparer på de praktiske gøremål, kan du i stedet bruge på noget, du har mere lyst til: tid med familie og venner, en tur ud af huset, dine interesser – eller bare en god stund med kaffe og avisen. Det handler med andre ord ikke om at kunne mindre. Det handler om at gøre tingene på en smartere måde. Små ændringer kan gøre en stor forskel Mange forestiller sig, at hjælpemidler i hjemmet nødvendigvis kræver store ombygninger. Sådan er det heldigvis langt fra altid. Et ekstra håndtag i badeværelset, bedre belysning på gangen eller en skridsikker måtte kan være små ændringer, som gør en overraskende stor forskel i hverdagen. Og er behovet større, findes der også løsninger som eksempelvis en stolelift, der kan gøre det muligt fortsat at bruge hele boligen uden at skulle bekymre sig om trapperne. Moderne hjælpemidler er samtidig blevet langt mere diskrete. Mange produkter er i dag udviklet med både funktion og design for øje og kan derfor passe naturligt ind i et almindeligt hjem. Hvordan du ved, hvilke hjælpemidler der er de rette for dig Det store udvalg kan gøre det svært at vide, hvor man skal begynde. Et godt sted at starte er faktisk ikke med selve produktet – men med din hverdag. Spørg dig selv: Hvilke ting er blevet mere besværlige end tidligere? Hvornår bruger jeg mere energi, end jeg egentlig har lyst til? Er der situationer, hvor jeg føler mig mindre sikker eller tryg? Hvad ville gøre det lettere for mig at klare tingene selv? Det er typisk dér, du får mest glæde af at sætte ind. Du kan også have stor gavn af at tale med eksempelvis en ergoterapeut eller en anden fagperson. De kan hjælpe med at vurdere dit behov og pege på løsninger, du måske ikke selv havde tænkt på.
13. august 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få enkle råd om udtræk, frihøjde og koldstart – og find den vandhane der gør hverdagen i køkkenet lidt nemmere.
Ældre dame ligger på solseng og kigger bekymret på sin telefon
Af Anita Konge 15. juni 2026
Sommeren er højsæson for falske mails og svindel-sms’er. Få gode råd til at spotte svindlerne i indbakken og hvad du skal gøre, hvis du er faldet i.
10. juni 2026
Er din radiator kold øverst eller varmer ujævnt? Få enkle råd om typer, tilbehør og vedligeholdelse – og find den løsning der passer til dit hjem.
1. juni 2026
Skal du skifte køkkenarmatur? Få enkle råd om typer, funktioner og priser – og find det armatur, der er nemt at bruge i hverdagen.
22. maj 2026
Skal du have nyt toilet? Få enkle råd om typer, komforthøjde og nem rengøring – og find den løsning der gør hverdagen lidt lettere derhjemme.
Seniorer de hygger i seniorbolig
Af Anita Konge 15. maj 2026
Er dit hus blevet en byrde? Læs de 7 tegn på, at det er tid til en seniorbolig. Få styr på priser, regler og forskellen på en senior- og ældrebolig her.
Elcykel til seniorer | Guide til valg af den rigtige elcykel
Af Anita Konge 14. april 2026
Drømmer du om mere frihed? Få vores guide til valg af elcykel til seniorer, hvad du skal tjekke før køb, og hvordan den styrker både dit helbred og din livsglæde.