Proteinmangel hos ældre
En overset sundhedsrisko
Undersøgelser viser, at underernæring er udbredt blandt ældre i Danmark, især hos dem, der er indlagt på hospitaler, bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje.
Ifølge tal fra Socialstyrelsen oplever knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, uplanlagt vægttab.
Desuden viste APEN-studiet en større andel underernæring blandt ældre over 65 år sammenlignet med yngre grupper, henholdsvis 33 % og 25 %.
Det er vigtigt at bemærke, at underernæring ikke nødvendigvis er det samme som proteinmangel, men der er en tæt sammenhæng mellem de to tilstande.
Symptomer på proteinmangel
Proteinmangel kan være svær at opdage, men der er flere tegn, man bør være opmærksom på:
Tab af muskelmasse og svaghed
Øget træthed og lav energi
Langsom sårheling
Hævelse i ben og ankler (på grund af væskeophobning)
Hyppige infektioner og svækket immunforsvar
Skør hud og hårtab
Ændringer i humør og kognitiv funktion
Hvad er proteinmangel, og hvorfor opstår det?
Proteinmangel opstår, når kroppen ikke får tilstrækkeligt med protein til at vedligeholde og opbygge væv. For ældre kan dette skyldes flere faktorer:
Nedsat appetit
Mange ældre oplever en reduceret appetit med alderen, hvilket kan føre til et lavere indtag af proteinholdige fødevarer.
Tygge- og synkebesvær
Problemer med tænderne eller synkefunktion kan gøre det svært at spise kød og andre proteinrige fødevarer.
Dårlig optagelse af næringsstoffer
Aldersrelaterede forandringer i fordøjelsessystemet kan mindske kroppens evne til at optage proteiner effektivt.
Ensidig kost
Nogle ældre spiser ensidigt og får ikke den variation af fødevarer, der er nødvendig for at dække proteinbehovet.
Sygdomme og medicin
Kroniske sygdomme og visse typer medicin kan påvirke appetitten og kroppens evne til at optage og udnytte protein.
Protein er en essentiel byggesten for kroppen, og et tilstrækkeligt indtag er særligt vigtigt for ældre mennesker. Proteinmangel hos ældre kan have alvorlige konsekvenser, da det kan føre til tab af muskelmasse, svækkelse af immunforsvaret og generelt dårligere livskvalitet. Alligevel er proteinmangel en overset problematik, der rammer mange ældre i Danmark.
Hvad skal du spise, for at undgå proteinmangel?
For at forebygge og behandle proteinmangel er det vigtigt at sikre et højt nok indtag af proteinrige fødevarer:
Kød, fjerkræ og fisk
Gode kilder til højkvalitetsprotein.
Mejeriprodukter
Mælk, ost og yoghurt er lette at indtage og rige på protein.
Bælgfrugter og nødder
Bønner, linser og mandler er gode vegetabilske proteinkilder.
Æg
En nem og næringsrig kilde til protein.
Proteindrikke og kosttilskud
Hvis det er svært at få nok protein gennem kosten, kan specialfremstillede proteindrikke og pulver være en løsning.
Find andre gode kostråd til ældre.
Sådan behandles proteinmangel
Behandlingen afhænger af, hvor alvorlig manglen er. En læge eller diætist kan hjælpe med at sammensætte en kostplan, der sikrer tilstrækkeligt proteinindtag.
I alvorlige tilfælde kan medicinske ernæringsdrikke eller intravenøs ernæring være nødvendigt.
Hvordan holder man øje med proteinmangel hos pårørende?
Hvis du er bekymret for, at en ældre i din omgangskreds lider af proteinmangel, kan du holde øje med:
Vægttab og svindende muskelmasse
Mindre appetit og lyst til at spise
Træthed og lav energi
Hyppige infektioner
Hvis du opdager tegn på proteinmangel, så tal med personen om deres kost og opfordr dem til at søge professionel rådgivning. Tidlig indsats kan forhindre alvorlige helbredsproblemer og forbedre livskvaliteten.
Ernæring til ældre
Læs mere om ernæring til ældre her!
Småtspisende ældre
Hvad stiller du op mod småtspisning? Og hvordan lever du med det?
Er du nysgerrig på at læse mere?
Find os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer med nyttige artikler samt inspiration til netværk og aktiviteter.